Gode råd

Fødevarer

Der er en kiosk med brødudsalg i Mittelbergheim, men derudover er byens muligheder for mad begrænset til to glimrende restauranter.

I nabobyen Barr findes Match (supermarked med bredt udvalg og egen slagter), Lidl (egen slagter) og Coop. I Barr er der desuden marked hver lørdag formiddag. På
markedet kan købes alt fra nye madrasser til stegte kyllinger og grøntsager. En
god og spændende indkøbsmulighed, når man ankommer til Alsace. I Barr er der
desuden tre bagerforretninger, konditorier og adskillige restauranter. I huset
findes en fortegnelse over lokale bagere samt deres åbningstider.

I Gertwiller ligger SuperU, et stort supermarked med egen slagterafdeling.

I Andlau findes der slagter, bager/konditori, en mindre Coop (svarende til Daglig
Brugsen) og flere restauranter.

I huset findes oversigter over hvilke ugedage, man kan finde markeder i området.

Her er en lille film med cykelturen til bageren i Barr.